I 2004 stod jeg for at skulle adoptere et barn fra Etiopien.
Eneadoption var - og er - en lidt speciel ting, og da jeg i adoptionsprocessen havde haft stor glæde af de få hjemmesider, der fandtes om emnet dengang, besluttede jeg at oprette min egen side til gavn for mig selv, mit kommende barn og forhåbentlig til glæde for andre singler, som gik med tanker om at adoptere. For mit kommende barn kunne det på et tidspunkt være spændende at læse om de tanker og følelser, jeg havde i perioden før og efter, vi fik hinanden.
Altså oprettede jeg min side og begyndte at skrive dagbog. Jeg skrev meget i starten og så efterhånden mindre og mindre. I 2007 stoppede jeg helt med at skrive, og min dagbog har bare stået stille på det samme gratis webhotel i knap 9 år.
For kort tid siden fik jeg besked om, at siderne ville blive nedlagt og min første tanke var selvfølgelig, at det nok også var på tide at slette det hele - det er jo så længe siden! Alligevel tænker jeg, at det kunne jo være, at der var en enkelt eller to, som kunne have glæde af at læse min dagbog - og min datter skal jo også stadig have muligheden.
Derfor er det oplagt at lægge det hele ind her, hvor det kan "stå og hygge sig" indtil min datter evt. beder mig fjerne det... ;-).
Så altså: Alt det. der handler om adoption på disse sider, er fra 2004 - 2007.
søndag den 1. december 2013
Om os
OM BARNET
Tirsdag d. 2. marts 2004 skrev jeg i en mail til Tove Vase
fra AC Børnehjælp, at jeg havde brug for at få et mere konkret tidsperspektiv på
hvornår, jeg ville få barn i forslag.
Ca. 20 minutter efter fik jeg en mail tilbage, hvor hun kunne give mig den glædelige nyhed, at hun havde fået papirerne på et barn til mig - en lille pige født i november 2003.
Hun skrev også, at papirerne var sendt til pædiater, og at hun håbede at høre derfra meget snart!
Ca. 20 minutter efter fik jeg en mail tilbage, hvor hun kunne give mig den glædelige nyhed, at hun havde fået papirerne på et barn til mig - en lille pige født i november 2003.
Hun skrev også, at papirerne var sendt til pædiater, og at hun håbede at høre derfra meget snart!
Allerede samme eftermiddag ringede hun tilbage mig
for at sige, at pædiateren nu havde læst papirerne og vurderet Hewan til
at være sund og rask og inden for min godkendelse... Tove ville sende
billeder og papirer, så jeg kunne have dem næste dag.
At få billederne af ens eget barn er simpelthen
fantastisk! Nu har jeg studeret billeder af andre folks børn i over 1½
år, og de er alle dejlige, men at tænke sig at hende den smukke - med de
gode kinder og hager - er min datter... det er ubeskriveligt!
I papirerne stod, at Hewan er hittebarn og fundet i
Addis Abeba ca. 8 dage gammel. Hun vejede da 2750 g og blev bragt ind på børnehjemmet Kebebe
Tsehay, hvor hun boede, indtil hun d. 29-12-03 blev overflyttet til AC's
børnehjem.
De skriver, at hun er "stærk og glad" og en smilende pige. Det eneste pædiateren, som undersøgte hende i Etiopien, havde at udsætte på hende, var noget bleudslæt, som hun var blevet behandlet for!
Da hun var ca. 3 måneder, vejede hun 5 kg og målte 58,4 cm.
De skriver, at hun er "stærk og glad" og en smilende pige. Det eneste pædiateren, som undersøgte hende i Etiopien, havde at udsætte på hende, var noget bleudslæt, som hun var blevet behandlet for!
Da hun var ca. 3 måneder, vejede hun 5 kg og målte 58,4 cm.
Anna er bare et dejligt barn! Hun er, som de beskrev
hende, meget glad og stærk. Hun virker meget robust, smilende og kærlig
- og vigtigst af alt: godt passet og stimuleret fra børnehjemmet.
OM MOR
Mor hedder J, og vi bor tæt på
Vejle. Jeg arbejder på et socialpsykiatrisk bo- og behandlingssted.
Den 29. april '03 blev jeg godkendt til at adoptere et
barn mellem 0 - 36 måneder, og har nu en datter fra Etiopien.
Grunden til, at jeg begyndte at overveje adoption, er,
at jeg i 2002 fik konstateret en godartet muskelknude i min livmoder og
derfor var nødt til at blive opereret. Så stod jeg som 37'årig uden
hverken mand eller livmoder og skulle sige farvel til min mangeårige
drøm om at få et barn. En god veninde fik mig dog sporet ind på tanken
om adoption, og det gik snart op for mig, at mit ønskebarn lige så godt
kunne være adopteret!! Det er selvfølgelig ikke noget, man bare lige
beslutter - der er mange overvejelser, og det kan tage lang tid.
For mig
var Internettet en rigtig god informationskilde ligesom en kollega,
som selv har adopteret, øste ud af sin viden om adoption.
Selvfølgelig var det svært at blive opereret og få fjernet livmoderen - også psykisk, men da var jeg besluttet på, at adoption var vejen for mig, og det gjorde det nemmere at komme over.
Selvfølgelig var det svært at blive opereret og få fjernet livmoderen - også psykisk, men da var jeg besluttet på, at adoption var vejen for mig, og det gjorde det nemmere at komme over.
Selve godkendelsesforløbet tog 9 måneder og var på mange
måder en lærerig og udmærket proces. Der var 6-7 timers samtale med
sagsbehandleren fra amtet og et par rigtig spændende weekends på det
adoptionsforberedende kursus.
Første samtale i fase 1 gik mest på de faktuelle spørgsmål og krav: Alder, helbred, strafforhold, bolig, økonomi m.v., men også det lidt mere personlige som netværk osv. Da jeg havde fået den første godkendelse, gik der ikke lang tid, før jeg kunne komme på kursus (fase 2). Her mødte jeg for første gang andre eneadoptanter, da vi var hele 4 stk. Skønt at møde nogen, som også havde taget beslutningen om at adoptere helt alene...!!
Ugen efter kurset meldte jeg mig til AC Børnehjælp som den organisation, som skulle formidle min adoption, og så var det videre til 3. og sidste fase. Før første samtale i denne fase havde jeg fået udleveret et stykke papir med stikord til en kort beskrivelse af mig selv og mit netværk. Denne beskrivelse var udgangspunktet i samtalen på amtet, men det viste sig, at det var alt for kortfattet (2-3 sider), så jeg måtte hjem og UDDYBE og fik at vide, at jeg ikke skulle begrænse mig. Det var interessant at skulle dykke dybt ned og hente "glemte sager" op fra barndom, ungdom, mændene i mit liv osv. - det tog lang tid og kom til at fylde 10-11 sider!!
Sidste
samtale foregik hjemme hos mig og gik mest på det liv, jeg forestillede
mig at få sammen med barnet. Dejligt at få luftet de tanker også.
ENDELIG fik jeg godkendelsen... Jeg havde besøg af en
veninde, da jeg ringede til amtet for at få samrådets afgørelse.
Veninden græd, jeg hoppede rundt, vi gav hinanden utallige knus og drak
champagne!! Flere kolleger fik hurtigt nyheden og kom forbi med
blomster, og folk ringede og sagde tillykke. En fantastisk dag!!
I maj '03 kom jeg på AC's puljeventeliste for enlige, og
sidst i oktober kom jeg på ventelisten til barn fra Etiopien. Allerede 4
måneder senere (marts '04) fik jeg min datter i forslag. Jeg rejste til
Addis Abeba og hentede hende ca. 7 uger senere.
Det er forbundet med MEGET ventetid og STOR tålmodighed
at adoptere. Heldigvis sker der små ryk hele tiden: hver måned opdateres
ventelisterne på AC's hjemmeside, og det var med sug i maven, jeg tændte
computeren for at se, hvor langt jeg var rykket op.
For mig har det været meget vigtigt at have nogen at dele alle de mærkelige tanker med, og jeg har valgt at være meget åben om forløbet hele vejen igennem. Som enlig har man jo ikke lige den anden part, som "har det på samme måde", så jeg har virkelig brugt mine veninder, som har måttet lægge øre til stort set alt.
Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle klare alting
selv, når jeg først fik mit barn hjem, og det gør jeg også! Nogle få
gange har jeg ønsket, at jeg havde en mand at dele oplevelserne med og
især kunne det i nogle situationer være rart, at vi var to til at tage
hende, når hun f.eks. om aftenen er meget træt, eller når hun er syg og vil have kontakt hele tiden.
Især i starten tænkte jeg meget på de ting, men som tiden går, glider de
tanker længere og længere væk og nu tænker jeg på, om jeg overhovedet
ville kunne lade en evt. kommende mand overtage nogle af tingene - han
kan sikkert ikke gøre det rigtigt! ;-)
Ellers er det jo en fantastisk måde at blive mor på!
Ellers er det jo en fantastisk måde at blive mor på!
I
samme øjeblik, jeg fik Anna i armene, vidste jeg, at det var min datter
og at jeg havde ansvaret for hende - jeg blev forelsket på stedet.
Det er dog først efter, jeg er kommet hjem med hende, og vi er ved at finde en hverdag sammen, at moderfølelsen begynder at dukke op. Det er sådan en boblende og varm fornemmelse! :-)))
Moderfølelsen og kærligheden til hende bare vokser og vokser, som tiden går! Vi har fundet en fælles rytme i hverdagen og der går meget tid med de praktiske ting: mad, søvn, ble- og tøjskift, og indimellem (og gerne meget pludseligt) kommer jeg til at kigge rigtigt på hende og tænke: "Hold da op, det er min datter - hvor er hun dog dejlig".
Det er dog først efter, jeg er kommet hjem med hende, og vi er ved at finde en hverdag sammen, at moderfølelsen begynder at dukke op. Det er sådan en boblende og varm fornemmelse! :-)))
Moderfølelsen og kærligheden til hende bare vokser og vokser, som tiden går! Vi har fundet en fælles rytme i hverdagen og der går meget tid med de praktiske ting: mad, søvn, ble- og tøjskift, og indimellem (og gerne meget pludseligt) kommer jeg til at kigge rigtigt på hende og tænke: "Hold da op, det er min datter - hvor er hun dog dejlig".
Dagbog
| 10-7-07 | Det er næsten et år siden, jeg sidst har fået
opdateret denne hjemmeside, så det må være på tide med
lidt nyt herfra. I november begyndte Anna i børnehave og i december flyttede vi til et lille rækkehus. Begge dele har bare været supergodt for os og vi nyder de dejlige omgivelser, vi har fået. Anna er også rigtig glad for sin børnehave og har mange gode legekammerater dernede. |
| 1-8-06 | Sikke da en sommer og sikke vi nyder den! Anna
elsker varmen og at hun kan løbe rundt i næsten intet
tøj! Anna nærmer sig nu med hastige skridt de 3 år og hun udvikler sig rigtig flot, som hun hele tiden har gjort. Vi skal snart til Etiopien-træf igen og glæder os rigtig meget. Det er så hyggeligt og sjovt at møde de andre børn og deres forældre. Desværre har udbyderne af min tidligere gæstebog lukket deres side, men jeg har fundet en ny, som jeg håber kan bruges. |
| 11-5-06 | Ja, så har min hjemmeside fået et nyt og mere
frisk udseende. Det trængte den til efter de godt 2 år,
jeg har "været på"! Vi har det ellers godt og nyder, at det er blevet sommer. Anna elsker at være ude og lege i haven og sandkassen - helst uden sko og bukser. |
| 24-4-06 | Jeg ved godt, at der er gået alt, alt for længe
siden sidste opdatering, men der sker så meget i
hverdagen, at det kniber med at finde roen til at sidde
ved skærmen og skrive. I dag er det 2 år siden, Anna og jeg fik hinanden og det er virkelig en stor dag, hvor der går mange tanker og følelser gennem mig og jeg føler mig enormt heldig og privilegeret. Anna er en utrolig dejlig pige. Der er gang i hende og hun har temperament og viljestyrke, men er samtidig meget sårbar og følsom. Hun er nu knap 2½ år og rigtig godt med i sin udvikling både sprogligt, mentalt og motorisk. |
| 28-12-05 | Anna blev 2 år for 1½ måned siden og udvikler sig
lige efter bogen. Hun vejer 11,6 kg og måler 86 cm -
altså følger hun stadig sin kurve. Hun snakker som en anden papegøje og der er stadig krudt i hende. Vi har - på trods af savnet efter min mor - haft en god jul. Godt, at Anna har været der til at live tingene op! Med hendes spontane glæde og nysgerrighed har vi været nødt til at være positive og gøre lidt ud af højtiden. |
| 24-10-05 | Jeg er desværre blevet lidt sløv til at opdatere
denne side, men hold op hvor er der meget at se til som
enlig mor!! Dagene går jo med arbejde, hente og bringe
fra dagplejen og så hjem og hygge lidt og lave
aftensmad. Ind i mellem vil jeg også gerne gøre lidt rent og Anna sørger for, at der konstant er noget at rydde op... Anna udvikler sig rigtig meget sprogligt lige nu. Hver dag kommer der nye ord og måder at sætte dem sammen på. Hun kan sagtens gøre sig forståelig og udtrykke nogle af sine behov med en god blanding af ord og mimik. Hun synger også meget og er begyndt at interessere sig for Teletubbies, Bamse og Postmand Per... |
| 16-9-05 | Uha, hvor tiden dog løber af sted. Det er ved at
være længe siden, jeg har opdateret siden her! Anna har de sidste to lørdage sovet ude for første gang og det gik rigtig fint. Hun var hos nogle venner her i byen, som har to store børn, som også er adopteret fra Etiopien. De har oven i købet haft hende med til (afrikansk) frisør, som skældte noget ud over, at jeg ikke havde fået hende klippet før, da afrikansk babyhår åbenbart "visner" og bare SKAL klippes! Nu har vi fået noget balsamspray og noget "fedt" til håret og så skal det redes hver dag! |
| 5-8-05 | Tak til alle, som har sendt Anna og mig en hilsen via
gæstebog eller mail efter min mors død. Det varmer! Jeg er ved at finde lidt overskud og styrke igen og vi har lige været på ferie ved Vesterhavet, hvor vi har haft nogle rigtig gode dage. Vi har begge nydt roen og friheden til at slappe af og bare være sammen. |
| 12-7-05 | Fredag den 1. juli døde min mor alt for tidligt. Hun
blev 61 år. Min mor fik konstateret kræft lige efter, jeg fik Anna i forslag, og har kæmpet en sej kamp siden, men tabte. |
| 21-6-05 | Anna er nu godt 19 måneder. Hun vejer 10,3 kg og måler 81 cm - det er nærmest lige efter bogen og hun følger sin kurve rigtig flot. |
| 31-5-05 | Nu er det vist på tide, jeg får opdateret siden
her lidt igen!! Det går jo bare derudad med arbejde, dagpleje osv. Det er efterhånden blevet hverdag for os og det går faktisk godt! Anna trives godt i dagplejen og jeg er rigtig glad for at komme på arbejde igen. Heldigvis har jeg fået en nyoprettet stilling på min gamle arbejdsplads, så jeg foreløbig slipper for weekendvagter. Det sværeste har været at vænne sig til, at vi har så få timer sammen nu, efter vi et helt år var sammen 24 timer i døgnet. Jeg havde det træls med ikke at vide, hvad Anna havde lavet, men nu er jeg da ved at acceptere, at jeg ikke skal vide alt!! Anna er blevet 1½ år og kan efterhånden sige mange ord. Mange af dem er der vist ikke andre end hende og jeg, som ved, hvad betyder, men hun kan nu også sige mange "rigtige". |
| 24-4 | I dag er det 1 år siden, jeg fik Anna overdraget
i Etiopien. Det er ufatteligt, hvor tiden er blevet af,
men jeg har da heldigvis en lille datter som følger godt
med og udvikler sig. Vi har fejret dagen med familien og spist afrikansk safarigryde... |
| 14-4-05 | Det går rigtig godt med Anna i dagplejen. De
sidste dage har hun været der 7 timer og det er meget
underligt for mig at gå hjemme uden hende!! Anna er nu blevet 17 måneder. Hun måler 81,5 cm og vejer 10 kg, så hun er ved at blive en høj slank pige! Hun har ikke taget på siden januar, men hun er også langlemmet og bruger jo en del energi med den fart, hun har på hele tiden. Hun er ikke tynd, men jeg skal dog sørge for, at hun får tilført en del energi i form af lidt fed mad og godt med sødmælk. |
| 4-4-05 | For første gang i dag er Anna blevet passet i
dagplejen. Det var dog kun en times tid og det gik rigtig godt. I morgen skal hun være der lidt længere og så øger vi stille og roligt - vi har jo to uger til at vænne os til det, inden jeg skal begynde at arbejde igen. Anna bliver den yngste og den eneste pige i dagplejen, men det passer måske også bedst til hendes temperament!! |
| 19-3-05 | I dag åbnede Legoland og vi var derude. Det var en kold fornøjelse, men solen skinnede heldigvis og det var rigtig flot vejr. Anna var mundlam og helt betaget af alle de figurer, der bevægede sig og kunne spille og synge. Vi prøvede også nogle af de mere småbørns-venlige aktiviteter og det var hun nogenlunde med på, men på et tidspunkt måtte hun modstræbende overgive sig til søvnen - og hun nægtede at lægge sig ned i klapvognen! |
| 5-3-05 | Så har vi hele på plads m.h.t. pasning og
arbejde!! Anna starter i dagpleje den 6. april og jeg på arbejde den 18. april, så vi har en god 1½ uge til indkøring, men skal også besøge dagplejen nogle gange i denne måned. Det bliver rigtig spændende at se, hvordan det kommer til at gå, men jeg er meget optimistisk lige nu. Vi trænger vist efterhånden begge til at opleve noget andet i hverdagen, men det bliver alligevel meget mærkeligt at skulle slippe den tætte kontakt, vi har nu. |
| 12-2-05 | Anna og jeg går stadig hjemme, men hun begynder
tydeligvis at trænge til lidt flere udfordringer, end
jeg kan give hende. Min orlov slutter først 18. april,
så der er et par måneder endnu. Vi går derfor i legestue to gange i ugen, hvor der er andre børn i alderen 0-5 år. Det nyder Anna meget og hun lærer noget af de andre børn, selvom hun ikke leger rigtigt med dem endnu. Vi er i øvrigt også med i en lokal mødregruppe med "bio-børn" fra november '03, men de andre mødre er for længst begyndt at arbejde igen, så vi ses kun en gang i måneden. |
| 20-1-05 | Anna drøner nu afsted og øver sig i at steppe,
løbe og gå baglæns! Jeg tror virkelig, hun nyder
friheden og alle de muligheder der er, når hun kan gå. Hun er fortsat lige nysgerrig og får sig nogle knubs ind i mellem, når hun kravler op på alting og desværre også falder ned nogle gange. Hun vil bare så gerne se, hvad der ligger på bordene rundt omkring! |
| 10-1-05 | Anna går nu rigtig flot og synes også, det er
sjovt at prøve at løbe! Hun har 5 tænder, så det går meget stille og roligt på den front. Siden nytår er mor her også fyldt 40 år (snøft) og blev fejret med masser af gæster, gaver og overraskelser. |
| 31-12-04 | Vi har haft en god jul på trods af sygdom. Anna
er helt ovre det, men jeg går stadig med en ordentlig
forkølelse. Anna begyndte faktisk at gå rigtigt i julen og stavrer nu rundt alle steder. Det er rigtig sjovt at se og hun nyder sine nye færdigheder. I ønskes alle et RIGTIG GODT NYTÅR.... |
| 22-12-04 | Anna har været syg siden lørdag og jeg har været
det de sidste par dage, men vi håber, det er overstået
til juledagene. Vi skal holde juleaften med mine forældre, svigerinde, brødre og nevøer og det glæder jeg mig til. Det tror jeg også, Anna ville gøre, hvis hun forstod det! Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår og takker for den store interesse, der er blevet vist denne side siden opstarten i februar. Det har været overvældende!!! |
| 14-12-04 | I dag har Anna gået en del skridt uden at holde ved, så
det går da fremad. Hendes temperament viser sig rigtig lige for tiden. Hun kan blive frygtelig hidsig, hvis hun ikke får sin vilje - og det sker jo, at hun ikke gør det... ;-). |
| 7-12-04 | Anna stolprer stadig rundt ved vægge og møbler.
Hun tør åbenbart ikke rigtig give slip og gå uden at
have fat i noget. Til gengæld er hun virkelig dygtig til at kravle op på stole og legetøj og derfra videre op på bordene. Der er godt nok krudt i hende!!! |
| 2-12-04 | Vi har haft besøg af sundhedsplejersken i dag og
Anna vejer nu 9,5 kg og måler 76 cm, så hun vokser, den
bette tøs...!!! ;-) Det lader til, at DanAdopt arbejder på også at kunne formidle adoption fra Etiopien - spændende... |
| 27-11-04 | Anna øver sig stadig på at gå! Nogle dage bliver det til 5-6 skridt i træk, men andre dage går hun slet ikke selv, så hun tager det stille og roligt i sit helt eget tempo. |
| 17-11-04 | I dag kl. 17.19 tog Anna sine første to skridt helt
alene! Jeg havde for 117. gang fulgt hende væk fra komfuret og gik med hende i hånden. Da jeg slap hende, stod hun stille et øjeblik og kiggede op på mig, inden hun tog sine to skridt. Det var helt vildt... |
| 16-11-04 | Anna havde en rigtig god fødselsdag i lørdags med
mange gæster og dejlige gaver. Hun blev lidt forskrækket over at se 15 mennesker inde i stuen, da hun kom op fra middagssøvnen, men det gik heldigvis hurtigt over og hun kunne lege med sine fætre Jonas og Dennis. Hun går stadig ikke, men jeg tror, det er meget tæt på! |
| 13-11-04 | I dag er det Annas fødselsdag HURRA HURRA HURRA..... |
| 7-11-04 | Anna har ikke været så hurtig til at få tænder, så hun
har kun de to fortænder forneden, men det ser ud til, at
den ene øverste fortand er kommet frem i dag. Hun øver sig stadig flittigt på at stå selv og går også meget rundt ved møblerne, men har endnu ikke sluppet. Hun kan efterhånden sige ord som: "Hej", "ja", "det" m.m. Vi øver også på babytegn og hun kan vise en flyvemaskine, tørstig og slut/væk/færdig. Det er ret sjovt at kunne kommunikere med hende nu og det er tydeligt, at hun forstår, hvad man siger til hende. |
| 1-11-04 | dag er det så ½ år siden, at jeg kom hjem med Anna
og jeg kan kun sige som så mange gange før: Det er
ufatteligt, så hurtigt tiden er gået og gået godt, må
jeg sige! I princippet kunne jeg så søge om barn nr. 2 nu, men p.t. har jeg ikke hverken det økonomiske eller følelsesmæssige overskud til det! Jeg ved godt, der går noget tid, inden jeg skal betale de første gebyrer og endnu længere tid, inden jeg når så langt op på ventelisten, at jeg får barn i forslag, men lige nu kan jeg slet ikke overskue endnu et barn. |
| 27-10-04 | Endelig har vi fået svar på den røntgenundersøgelse af
ryg, hofter og lænd, som Anna var til den 14. sept. og
der er intet unormalt, så det var dejligt at få at vide. I disse dage er det et halvt år siden, at jeg var i Etiopien for at hente Anna! |
| 14-10-04 | I forgårs aften rejste Anna sig for første gang op fra
gulvet uden støtte og stod stille et øjeblik. Siden har hun øvet sig en del og i dag er hun blevet mere og mere sikker på benene for hver gang. Hun skræver dog en del endnu, som I kan se! Det er helt fantastisk at være vidne til, synes jeg! |
| 9-10-04 | Nu er Anna snart 11 måneder. Hun vejer 9050 g og
måler 74 cm. og det er rigtig flot - lige på
midterstregen på kurven! Når vi er ude og folk kommenterer hende, er der flere og flere, som siger: "HAN er vel nok sød" og det irriterer mig grænseløst ;-). Det må være hendes hår, som er vokset meget ovenpå hovedet, men ikke på siderne, der gør, at hun ligner en dreng, for hun har næsten altid rødt eller lyserødt tøj på! |
| 5-10-04 | Anna er stadig ikke begyndt at gå, men det kan
ikke vare længe! Hun kan stå et ultrakort øjeblik uden at holde ved noget og går også mere, når hun har lidt at holde fast i. Hun kan selv kravle op på sofaen og kan også komme fint ned, men det sker desværre også, at hun falder ned, når jeg ikke lige ser det. Hun er heldigvis god til at modtage trøst, når hun slår sig og bliver ked af det. |
| 28-9-04 | Jeg har vist slet ikke fået skrevet, at Anna har
fået to tænder! Den første brød frem den dag, hun blev
ni måneder og den anden er først kommet indenfor den
sidste uge. Hun er nu 10½ måneder gammel og det er snart 5 måneder siden, Anna kom til Danmark - ufatteligt som tiden går! |
| 25-9-04 | I torsdags fik vi svar på prøven og der var ikke
noget galt. Dejligt! Anna er blevet en rigtig "kravlenisse" og vil klatre op på alt! Hun er stadig meget aktiv og nysgerrig og skal undersøge alt inden for hendes rækkevidde - og nu også lidt op i højderne, hvis hun kan finde noget at komme op på. Herhjemme har jeg nogenlunde indrettet mig efter det, så jeg ikke skal sige NEJ til hende hele tiden, men det kan være svært, når vi er ude og folk har blomster, nips o.l. stående, hvor hun kan nå det. |
| 20-9-04 | Annas diarré blev ved og vi kom derfor til lægen,
som dog ikke umiddelbart kunne finde noget. Der er sendt
en prøve til undersøgelse, som vi får svar på i løbet af
denne uge. Hendes humør har ikke været påvirket af det, men appetitten var ikke særlig stor, så jeg har prøvet meget forskelligt for at få hende til at spise! De sidste dage har maven fungeret bedre, så alt er heldigvis ved at være normalt igen. |
| 14-9-04 | I formiddag har Anna fået røntgenfotograferet
hofter og lænd for at se, om der skulle være noget galt
(se dagbogen 8/7). Der kom ikke et eneste klynk fra
hende, selvom vi var to til at holde hende fast, så
billederne kunne blive pæne og klare!! Desværre har Anna diarré og har haft det nogle dage. Hun spiser ikke ret meget, men er flink til at drikke. Jeg har talt med lægen og hvis det ikke er bedre i morgen, skal jeg ringe til ham igen. |
| 10-9-04 | Vi har været på Sjælland på familiebesøg i denne
uge og besøgte også Hanne, Esben og David i Valby - det
har været nogle dejlige dage. Anna og David var jo på børnehjemmet i Addis samtidig og det var rigtig dejligt at se dem sammen her - og skøøøønt at snakke med forældrene en hel dag!! Jeg er ved at konstruere siden/siderne for eneadoptanter, så det kan ikke vare længe, inden det kommer på! |
| 30-8-04 | Vi har haft besøg af sundhedsplejersken i dag:
Anna vejer 8,5 kg og måler 71 cm - hun er nu 9½ måneder. Tak til Karina, som har skrevet en hilsen i min gæstebog ang. min forespørgsel den 23-8 (se i Dagbogen). Desværre er der ikke andre, som har kommenteret ideen...?? |
| 29-8-04 | Anna er blevet rigtig god til at gå rundt om
bordet o.l. og er også kommet i gang med at kravle op på
ting. Hun er en virkelig aktiv og nysgerrig pige, som gerne vil røre ved og smage på alt, hun kommer i nærheden af! Det giver en del motion til hendes ikke helt unge mor, som jo må op af stolene mange gange om dagen for at forsøge at forhindre de store ulykker. ;-) |
| 23-8-04 | Jeg har længe gået med overvejelser om at gøre
denne hjemmeside mere relevant og vedkommende for
eneadoptanter og har fået den ide at lave det til en
slags mødeforum, hvor man kan komme i kontakt med andre
eneadoptanter. Der kunne evt. være en mailliste, et
debatforum, en nyhedsside lignende den
norske
hjemmeside for eneadoptanter m.m. Jeg vil meget gerne høre fra jer, om der er basis for sådan en side...?? |
| 16-8-04 | Nu er det vist på tide at få opdateret lidt her
på siden... Anna og jeg trives i stor stil og nyder hverdagene med hinanden. Hun er blevet 9 måneder og har lige fået sin første tand. Der er krudt i hende, fra hun står op til hun går i seng! Hun rejser sig op, går rundt, når hun har godt fat i noget og sætter sig ned. Når hun skal fremad, kravler hun efterhånden ret flot, men hvis det skal gå rigtig stærkt, lægger hun sig på maven og kryber. |
| 22-7-04 | Så skete det endelig...!!! Det der egentlig kun
er en formssag, men som betyder så meget: Adoptionsbevillingen er udfærdiget og Anna er nu helt og fuldt min datter. Det er simpelthen bare dejligt at se det på skrift. |
| 16-7-04 | Nu er Anna blevet helt vild med at trække sig selv op, hvor hun kan komme til det! For det meste kommer hun "kun" op på knæene, men i sengen og ved sofaen kan hun komme helt op at stå og svaje. Det ser ret vildt ud, men hun er endnu ikke faldet så hårdt, at hun har slået sig - hun sætter sig på numsen hver gang! |
| 12-7-04 | Anna kravlede en lille smule baglæns forleden, og
løfter også stadig numsen og vrikker lidt, som om hun
vil kravle frem, men hun kommer ingen vegne på den måde,
så hun lægger sig på maven og kryber frem i fuld fart. Hun synes, det er sjovt at gå nogle skridt, når jeg holder godt fast i hende og prøver også at rejse sig op, hvis hun kan få fat i noget at hive sig op ved. Da hun var i bad i aften, fik hun fat i kanten af badekarret og hev sig faktisk selv op i stående stilling et kort øjeblik! Jeg havde selvfølgelig fat i hende, men forsøgte ikke at hjælpe, da hun ville op, så det var hendes egne kræfter, hun brugte. |
| 8-7-04 | Nu sætter Anna sig efterhånden op fra liggende
stilling, som om hun aldrig har bestilt andet og prøver
også at komme lidt frem på knæene, så det varer nok ikke
længe, før hun begynder at kravle! I går var vi på Kolding Sygehus til ortopædisk undersøgelse, da sundhedsplejersken havde fået en mistanke om, at der kunne være noget galt med Annas hofter eller ryg. Det mente lægen nu ikke, der var, men sender hende alligevel til røntgen, så vi kan blive helt sikre. Hvis der er noget galt, må det være i hofteskålen, sagde han. Han spurgte til Annas fødsel, da det evt. kan stamme derfra, men det kunne jeg jo af gode grunde ikke fortælle ham noget om!! Ved samme lejlighed fik mor her konstateret seneskedebetændelse i det ene håndled. Det er simpelthen kommet af at bære på min skønne datter! |
| 4-7-04 | I dag har Anna så alligevel selv sat sig op et par
gange, mens hun krøb rundt på gulvet. Den første gang blev jeg i tvivl, om det var mig, der havde sat hende ned på den måde (det var det ikke!), men anden gang så jeg, at hun gjorde det... Vi har i øvrigt købt en klapvogn og fået den afprøvet i dag! Den er dejlig at køre med, sjov at sidde i og god at sove i... ;-) |
| 3-7-04 | Det stunt Anna lavede forleden, hvor hun selv
satte sig op i sengen var vist et tilfælde, for hun har
ikke gjort det siden!! Hun er dog rigtig god til at komme fra siddende stilling og om på maven for at krybe. Hun kan også komme op på albuen og forsøger så at komme op og sidde, men det kniber med at få benene til at makke ret. |
| 29-6-04 | I dag har vi bl.a. været på posthuset med
billeder m.m. til taxachaufføren Terefe og TDS
Guesthouse i Etiopien. Hanne og Esben har lovet at tage det med, når de rejser ned efter Nebiyu d. 19. juli, så det skulle i første omgang bare sendes til Valby! |
| 27-6-04 | Anna er rigtig begyndt at krybe med både arme og
ben og det går stærkt, når hun vil fremad - til stor
ærgrelse for katten, som hun kan godt lide at
"jagte". I aften, efter hun var kommet i seng, havde hun også for første gang selv sat sig op på fra liggende stilling, så der sker noget hele tiden. |
| 24-6-04 | Anna har haft det lidt skidt de sidste par dage
og har ikke rigtig villet spise skemad, så vi har slået
os lidt mere på flasken igen...!!! Hun virker dog bedre her til aften, så forhåbentlig er hun ovre det igen. I dag har vi haft besøg af en eneadoptant, som venter på at komme i gang med fase 2. En rigtig hyggelig dag med masser af snak!! I øvrigt er det i dag 2 måneder siden, jeg fik Anna overdraget i Etiopien. |
| 22-6-04 | Så har sundhedsplejersken været her igen. Anna
vokser fint og følger sin kurve. Hun måler nu 68 cm og
vejer 7,4 kg. Atter kun ros til hendes udseende og udvikling og det er jo dejligt at høre for en nybagt mor!! |
| 21-6-04 | En rigtig god dag var det i går, da Anna blev
døbt. I går morges fandt hun ud af at tungen kan komme helt ned, så hun kan kilde sig selv på hagen og det øvede hun sig flittigt på i kirken. Hun afprøvede også akustikken og råbte så højt, at alle kunne høre hende. Hun sagde ikke noget, da hun fik vand i håret, men gav sig kun lidt - det føltes vist lidt underligt... |
| 18-6-04 | Det går stadig rigtig godt med Anna: Hun spiser
grød og kartoffelmos, som om hun aldrig har bestilt
andet, men nyder nu stadig at få en flaske et par gange
om dagen!! Hun sidder rigtig fint, hun ruller rundt til begge sider, hun kryber og kan komme ret hurtigt frem på gulvet. Nogle gange er hun oppe på knæ og vrikker lidt med numsen, men hun kan endnu ikke kravle. Der går noget tid med at forberede barnedåben på søndag, men heldigvis har jeg nogle, som hjælper mig. Maden er bestilt udefra, da det er umuligt at nå at lave mad til knap 20 personer, når man er enlig mor!! I hvert fald ville jeg ikke engang gøre forsøget, så jeg valgte den lette løsning. |
| 15-6-04 | Vi har i formiddag haft besøg af præsten, som skal døbe Anna og en kollega med hendes to piger fra Kina har været her i eftermiddag, så det har været en hyggedag herhjemme. |
| 13-6-04 | I dag fylder Anna 7 måneder... Jeg har på siden "Rejsen" forsøgt at beskrive de praktiske ting, som flere har spurgt mig om, efter jeg kom hjem. Hvis der mangler nogle oplysninger, så sig endelig til.... |
| 12-6-04 | I dag har vi været med noget familie i Tyskland
for at handle ind til Annas barnedåb, som skal holdes
næste søndag. Anna var bare nem at have med. Hun sad i autostolen og hyggede sig hele vejen. Skiftede lidt mellem at sove, snakke og lege. En helt igennem dejlig pige...!! |
| 11-6-04 | I går mødtes vi med tre andre mødre og børn, som også er
kommet hjem fra Etiopien for nylig. Det var til stor
fornøjelse for både Anna og mig at se de andre og
dejligt endelig at snakke med dem. I dag har Anna fået en vaccination i låret (mod meningitis). Det gik så stærkt, at hun næsten ikke nåede at opdage det, så det var ikke meget hun græd. Næste stik er om 3 måneder. |
| 9-6-04 | Lige for tiden øver vi os i, at Anna skal lære at
falde i søvn i sin seng, og det går efterhånden bedre. Indtil i sidste uge faldt hun i søvn i mine arme, men vågnede næsten altid, når jeg lagde hende ind i sengen og græd så meget, at jeg tog hende op igen - og dette gentog sig gerne flere gange. Nu kommer hun i seng omkring kl. 20.15 og ligger så og pludrer en halv times tid, inden hun falder i søvn. Det er rart, at hun er begyndt at bruge sut, da det er en god trøster at kunne give hende. |
| 5-6-04 | Så er vi vist begge ved at være ovre vores forkølelser. I går tog jeg dog lige en tur til læge med Anna, da hun hostede lidt grimt og jeg ville have lyttet på hendes lunger. Der var ikke noget, så vi kunne roligt tage hjem og holde weekend. Jeg har lagt tre nye billeder ind i fotoalbummet. |
| 3-6-04 | Anna har taget 350 g på siden sidst og vejer nu
6,9 kg - er stadig 65 cm lang. Ellers kun ros til min lille pige, som ruller rundt, maver sig frem over gulvet og sidder næsten selv - hun er stærk, er hun!! Hun er i øvrigt begyndt at bruge sut.... |
| 2-6-04 | Anna er heldigvis frisk igen, men til gengæld har
jeg fået en rigtig træls forkølelse og er lidt mat i
disse dage. I morgen får vi atter besøg af sundhedsplejersken, og jeg er spændt på, hvor meget Anna har taget på - hun virker i hvert fald tungere!! |
| 31-5-04 | I fredags havde vi det første besøg fra Vejle Amt. Det
var sagsbehandleren og en børnelæge, som var her. De havde også stor ros til Anna for hendes udvikling. De kunne se, at hun er en bestemt lille dame ind i mellem, så de foreslog, at jeg gør mig lidt mere hård og kontant, så hun bliver klar over, at det er mig, som bestemmer her!! Hmm..!!Stakkels Anna er blevet forkølet og havde feber i går, så det var en hård dag og nat - hun har været vågen adskillige gange. Heldigvis virker hun til at have det bedre i dag. |
| 26-5-04 | I går var Anna inde og blive røntgenfotograferet
på lungerne for at se efter evt. tuberkulose. Hun er
vaccineret i Etiopien, men AC anbefaler et tjek
alligevel. Dette var så den sidste undersøgelse, af de ting AC anbefaler, og alle prøver har været fine - røntgen får vi svar på efter pinse. |
| 24-5-04 | I dag er det så en måned siden, Anna og jeg mødte
hinanden første gang!! Mange mennesker spørger mig, om det ikke er hårdt at være alene med hende, men det synes jeg faktisk ikke, det er. Nogle gange kunne jeg dog godt ønske, at der var én til at hjælpe med hende f.eks. om aftenen, når hun har svært ved at sove, eller når vi skal ud, og jeg både skal gøre hende og mig selv klar på samme tid - hun har ikke så meget tålmodighed, når det gælder mig!! Disse ting vidste jeg dog, før jeg fik hende, og var jo indstillet på det. |
| 23-5-04 | I dag er det en måned siden, jeg rejste til Etiopien for at hente Anna - det er ikke til at forstå, så hurtigt tiden går!! |
| 21-5-04 | Anna kan nogle gange sidde uden støtte, hvis hun
ikke lige opdager, at jeg ikke holder ved hende, og hun
udvikler sig simpelthen så hurtigt. Hun har stadig lidt svært ved at sove om aftenen, og da hun ikke er vild med at bruge sut, bliver det oftest til, at hun falder i søvn ved flasken. |
| 19-5-04 | Det går stadig rigtig godt i vores lille hjem. Anna kan nu selv rulle fra ryggen om på maven, men det kniber lidt med at komme tilbage igen, og det kan godt irritere hende. Hun spiser også grød nu og snart begynder vi på kartoffelmos. |
| 15-5-04 | Anna blev ikke vaccineret hos lægen alligevel, da
der var lidt kludder i de vacciner, hun allerede har
fået i Etiopien, så vi skal afsted i næste uge igen. Ellers kan jeg kun gentage, at det går godt, og at hun virker mere tryg for hver dag, vi har sammen. Hun pludrer og smiler rigtig meget, men kan også blive vred og råbe ret højt, når hun vil protestere over noget. Det tager jeg nu som et godt tegn, selvom jeg kunne have behov for ørepropper, når hun rigtig folder sig ud! |
| 14-5-04 | I dag skal vi til læge igen, hvor Anna skal have nogle
vaccinationer og derefter til bryllupsfest med nogle
veninder - så lang tid som Anna kan holde til. I går - på Annas ½ års fødselsdag - havde vi besøg af sundhedsplejersken, som var overrasket over, hvor kvik og velstimuleret Anna er. Det var dejligt at få bekræftet, at hun er blevet passet godt på AC's børnehjem. |
| 11-5-04 | Et kæmpestort TILLYKKE til Hanne og Esben, som endelig - efter alt for lang tids venten - har fået bekræftet, at denne lille dreng bliver deres. |
| 10-5-04 | Det går bare rigtig godt med Anna. Hun falder
mere og mere til hos mig og virker mere tryg og glad for
hver dag. I dag skal vi på sygehuset, hvor hun skal have taget nogle blodprøver - det er jeg ikke særlig tryg ved, men det er jo nødvendigt. Det gik bedre, end jeg havde frygtet i dag, da Anna skulle have taget blodprøver! Der var to laboranter: én til at stikke og én til at holde hendes arm, mens jeg sad med hende på skødet. Hun græd lige, da de stak nålen ind og blev lidt vred over, at de blev ved at holde hendes arm, men var holdt med at græde, inden de var færdige. Så var hun i godt humør igen - og det samme var mor her!! |
| 7-5-04 | Jeg har fået en masse billeder fra modtagelsen i lufthavnen og har lagt tre stk. ind i fotoalbummet. |
| 6-5-04 | Jeg ville så gerne opdatere denne side hver dag og
fortælle om, hvor dejlig Anna er i alting, men tiden
flyver afsted med hende, og pludselig er dagen gået, og
jeg vælter omkuld. Jeg når ikke at lave meget andet end at være sammen med hende, da hun søger meget kontakt og tryghed. I dag har vi været hos lægen, som kun havde ros til hende. Hun er rigtig fin (det vidste jeg nu godt!!), er velproportioneret og godt stimuleret. Kort sagt: alderssvarende... |
| 3-5-04 | Så er der gået et par døgn, og Anna og jeg prøver
at finde en rolig rytme herhjemme. Vi har været meget trætte begge to, men Anna tager det pænt og suger de nye indtryk til sig. I dag har vi trillet en tur med barnevognen, da Anna skulle meldes til på folkeregistret. Hun sover kun 20-30 minutter flere gange om dagen, så er hun vågen og klar til kontakt - til gengæld sover hun igennem om natten! |
| 1-5-04 | Endelig hjemme... Så er jeg hjemme med Anna efter en fantastisk tur til Addis Abeba. Det tager vist nogle dage, inden jeg kan få det hele på plads, men jeg kan kun sige, at det har været aldeles fantastisk at få hende. Hun er det smukkeste og dejligste barn, man kan tænke sig. Hun er så lille og fin og meget nem og glad. Hun så helt anderledes ud end på billederne, synes jeg, men det blev hun ikke ringere af... Hvor er det mærkeligt, så naturligt det føles at blive mor for hende !! Jeg har lagt et par nye billeder ind i fotoalbummet... |
| 22-4-04 | Så er det sidste aften alene hjemme ! I morgen tidlig flyver jeg til Etiopien og henter min datter !! Hvis jeg får tid og mulighed for det, vil jeg i løbet af ugen forsøge at opdatere min hjemmeside via gæstebogen. Tak til alle som har sendt mig hilsner både på mail og i gæstebogen. |
| 21-4-04 | I dag har jeg fået de nye mål på Anna: Hun er 62,5 lang og vejer 6,3 kg - det er vist fint for en pige på 5 måneder !! |
| 20-4-04 | Det har været sidste dag på arbejde i dag!! Jeg har fået et par fridage nu, så jeg kan gøre mig klar både mentalt og praktisk, til jeg endelig møder Anna på lørdag. Det er slet ikke til at fatte, at jeg ikke skal på arbejde i meget, meget lang tid. |
| 18-4-04 | Der kommer godt nok flere og flere sommerfugle i
maven, efterhånden som det går op for mig, at det er
SNART, at jeg skal afsted efter Anna. Hvordan bliver det ikke ved ugens slutning...?? |
| 16-4-04 | I dag er billetterne kommet, og den er god nok: Jeg
rejser den 23. april og lander i Addis Abeba om aftenen. Næste formiddag bliver jeg hentet på hotellet af AC's kontaktperson, som kører mig til børnehjemmet, hvor jeg vil få Anna overdraget. |
| 15-4-04 | Så har jeg bestilt rejsen til Etiopien! Jeg rejser d.
23. april og regner med at være der en uges tid. Jeg har været så heldig at få værelse på TDS Guesthouse (se evt. under Etiopiske links). |
| 14-4-04 | Det lader til, at jeg kan rejse d. 23. april - det er næste fredag.... |
| 13-4-04 | I dag bliver Anna Hewan 5 måneder, og jeg har lige fået
at vide, at hun er godkendt i retten d. 7. april. JUBIIII Nu kan jeg begynde at planlægge rejsen.... |
| 11-4-04 | Hvor påsken dog føles lang og dræbende i år, når jeg bare går her og venter på, at der kan ske noget i denne tilsyneladende uendelige historie. |
| 8-4-04 | AC kunne i går stadig ikke fortælle, om der var retssag for Anna Hewan omkring påske. De ved det simpelthen ikke... |
| 7-4-04 | I går aftes var jeg inde og blive vaccineret for gul feber og hepatitis A. AV, AV |
| 6-4-04 | Der var ikke særlig opløftende nyheder fra AC i
dag! Der er tilsyneladende ikke retsdato for Anna
alligevel den 8. april, da ministeriet har bedt om flere
baggrundsoplysninger på børnene fra deres første
børnehjem. Det bliver bare ved og ved med at trække ud... Denne ventetid er UFATTELIGT opslidende - alt andet har indtil nu været det rene vand!!! |
| 4-4-04 | Jeg håber stadig meget på retsdato d. 8. april, så jeg snart kan komme afsted efter Anna Hewan. |
| 2-4-04 | Retsdato bliver måske 8. april, hvis
myndighederne vil godkende det, og det ved AC ikke
endnu. Ellers bliver det måske 15/16. april. Stadig uvished og vente, vente, vente. Anna Hewan skulle være klar til at rejse med mig hjem 3 uger efter retsdatoen, når alle papirer er i orden! |
| 31-3-04 | Nu sker der da et eller andet i Etiopien! En
familie har accepteret barn på ventelisten. Der er stadig intet nyt fra AC om retsdato for Anna Hewan. |
| 29-3-04 | AC tog et billede af Anna Hewan i uge 11, og det er nu lagt ind i fotoalbummet. |
| 27-3-04 | AC har givet mig besked om, at advokaten i
Etiopien har fået udleveret adoptionskontrakten for Anna
og nu kan indgive sagen til domstolen. Hun regner med at
få en retsdato i næste uge... Det var så dejligt at høre! Det har været meget svært at gå at vente på, at aftalen i Etiopien skulle falde på plads, inden der kunne ske noget. Jeg er ikke sikker, på at aftalen er helt på plads, men i det mindste rykker det lidt for os, som har accepteret børn i forslag. |
| 25-3-04 | I dag har jeg fået plejetilladelsen til Anna
Hewan!! Kommunen har givet mig plejetilladelse fra i går d. 24/3 og frem til adoptionen er endelig på plads. Det er helt normalt, at man i starten har plejetilladelse til sit barn, idet det tager et par måneder, før adoptionen er gået helt i orden. |
| 24-3-04 | Der er intet nyt fra AC vedrørende retsdato. Jeg hører fra andre adoptanter, at kontrakten endnu ikke er helt på plads, og før det sker, kommer der ikke noget nyt fra Etiopien. |
| 21-3-04 | I dag har jeg haft besøg af min bror, svigerinde og ene
nevø, Jonas. Min bror har bl.a. sat nogle hylder op i børneværelset, så nu begynder det at forme sig ligeså stille. Puslebordet er nymalet og lidt af Annas tøj er lagt ind på hylderne. Dejligt at se! |
| 20-3-04 | Så er kvartalsbrevet kommet, og der står nogenlunde det
samme som på
AC's hjemmeside:
formidlingen skulle gerne fortsætte ligeså godt, som den
har gjort det sidste stykke tid - undtagen til enlige... Grunden til, at det har trukket ud med at få en retsdato er, at AC skulle underskrive en kontrakt omkring samarbejdet, og der er noget usikkerhed omkring dette. Først i næste uge, vil AC få klarhed over, om retsdatoen er lige om hjørnet, eller om vi skal vente yderligere nogle uger. Dette er simpelthen den værste ventetid overhovedet! I det mindste får jeg lidt nyheder fra dem, som er dernede. De fortæller, at Anna er en glad lille pige, som smiler og griner, bare man kigger på hende. I dag har jeg også fået et nyt billede, som AC tog i sidste uge, og det kommer på hjemmesiden, så snart jeg har fundet en scanner, jeg kan låne. |
| 19-3-04 | På AC's hjemmeside kan man i dag læse, at
Etiopien alvorligt overvejer at
stoppe
formidlingen til enlige, da de mener, at formålet
med adoption, er at finde både en far og en mor til
landets forældreløse børn. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg læste det - jeg håber ikke, det får betydning for min adoption af Anna... AC har ikke givet nogen information om dette, så jeg tror ikke, det kommer til at vedrøre os, men det er jo ganske forfærdeligt for de enlige, som håber at kunne adoptere et af de skønne børn fra Etiopien. |
| 17-3-04 | Personalet på børnehjemmet vil ikke give nogen lov at tage
et billede af Anna, da man, ifølge AC, ikke må tage
billeder af andres børn dernede - ÆV. Heldigvis har Tove
fra AC har taget billeder af børnene, da hun var der i
sidste uge, og de skulle gerne komme sidst på ugen. Der går mindst 2 uger, inden jeg får besked om retsdato for Anna. I dag har jeg dog fået bekræftelsen fra amtet på, at jeg ønsker at adoptere hende, så lidt sker der da... |
| 16-3-04 | Der er desværre intet nyt at fortælle!! Ingen retsdato og ingen billeder.... |
| 13-3-04 | Desværre ingen billeder af Anna i dag alligevel. De var ude på børnehjemmet, men Anna sov, mens de var der! De må først besøge deres søn igen på mandag; så håber jeg, at Anna kan holde sig vågen, så hendes mor i Danmark kan få et helt nyt billede af hende! I øvrigt fylder Anna 4 måneder i dag... |
| 12-3-04 | Jeg har netop fået en mail fra nogen,
som er i Etiopien for at hente deres søn. De har
mødt Anna i dag og fortæller, at hun ser sund, rask og
glad ud. Hun smiler over hele hovedet, skriver de !! De skal besøge deres søn på børnehjemmet igen i morgen og vil forsøge at tage billeder af Anna. |
| 11-3-04 | Jeg har i dag modtaget en orientering fra statsamtet om,
at de har sendt Anna Hewan's laissez-passer til AC.
Det er indrejse- og opholdstilladelsen! Det rykker tættere på, at jeg kan hente hende, men jeg har stadig ikke fået nogen retsdato... |
| 9-3-04 | Det er nu en uge siden, jeg fik Anna i forslag, og jeg
kan mærke, at hun virkelig begynder at "kravle ind under
huden på mig". Jeg kigger på de 4 billeder tusind gange
hver dag og tager dem med mig overalt, hvor jeg går. I øvrigt hedder min mor Anna, og det er hende, min datter opkaldes efter! Venlige mennesker har gjort mig opmærksom på, at jeg staver hendes etiopiske navn forkert, da der på skiltet på hendes mave står "Heywan" og ikke "Hewan", som jeg har skrevet det! Dette skyldes, at der alle steder i hendes papirer står Hewan, og kun på skiltet på billederne er det stavet anderledes. Derfor synes jeg, Hewan er det mest korrekte! Navnet betyder Eve/Eva. |
| 5-3-04 | Der er endnu ikke fastsat en retsdato, så jeg ved ikke, hvornår jeg kan hente hende. Det begynder ellers at rive i mit moderhjerte for at få hende hjem....!! |
| 3-3-04 | I dag har jeg fået papirerne og billeder af min kommende
datter, og hun er bare det dejligste lille væsen! Hun vil komme til at hedde Anna, men beholder Hewan som mellemnavn. Det er simpelthen fantastisk at blive mor på denne måde! Det er så rigtigt, men samtidig stadig meget uvirkeligt.... |
| 2-3-04 |
Så skete det endelig....
Tove Vase har mailet og ringet i dag! Jeg har fået en pige på 3½ måneder. Jeg ved ikke så meget mere, men glæder mig afsindigt til at få papirer og billeder i morgen, onsdag. |
| 1+2-3 | Se "Horisont" på DR1 mandag og tirsdag. Programmet handler om Etiopien. |
| 25-2-04 | Stadig nr. 7. Der sker intet på ventelisten, og jeg hører ikke noget, men er ved godt mod!! Jeg tror stadig på, at det bliver snart - hvornår det så end er!! |
| 19-2-04 | Stadig nr. 7. Jeg er ved at rydde op på børneværelset - det har været brugt som pulterrum! Champagnen er også lagt på køl! Hvor er det skønt med hilsner i gæstebogen og pr. mail - sikke en respons!! TAK |
| 16-2-04 | Jeg har talt med Tove Vase fra AC i dag, og hun bekræfter, at det ikke varer længe, inden der sker noget... |
| 15-2-04 | Ventelisten hos AC er opdateret, og jeg er nr. 7. Det er hårdt at vente, og det er svært at vurdere, hvornår der kan ske noget for mit vedkommende. Det virker meget tilfældigt, hvem der får barn i forslag! Dem, der stod lige foran mig på ventelisten i sidste måned, har fået en lille søn. Uha, det er næsten for spændende lige nu! |
| 15-2-04 | Jeg har slidt med hjemmesiden hele weekenden, og den er nu lagt ud på nettet. |
Tidslinje
| 9-1-07 | Anna opereres for lyskebrok |
| 1-12-06 | Vi flytter til vores nye rækkehus i Jelling |
| 1-11-06 | Anna begynder i børnehave |
| 18-4-05 | Min dejligt lange adoptionsorlov er slut!! |
| 4-4-05 | Anna begynder i dagplejen. |
| 21-7-04 | Adoptionen går endeligt igennem. |
| 2-6-04 | Jeg får udbetalt adoptionstilskud fra staten kr. 39.429. |
| 1-5-04 | Anna og jeg kommer hjem til Danmark. |
| 24-4-04 | Jeg får Anna overdraget i Etiopien. |
| 7-4-04 | Anna Hewan godkendes i retten i Etiopien. |
| 2-3-04 | Jeg får min datter i forslag som nr. 7 på ventelisten. |
| Nov.-03 - feb.-04 | Nr. 18, 17, 11 og 7 på Etiopiens venteliste. |
| 27-10-03 | Kommer på ventelisten til barn fra Etiopien |
| Juni - okt.-03 | Nr. 14, 12, 8 og 5 på puljeventelisten. |
| 19-5-03 | Kommer på puljeventelisten som nr. 21. |
| 29-4-03 | Jeg får den endelige godkendelse. |
| 26-3-03 | 3. samtale med sagsbehandleren - foregår hos mig. |
| 3-1-03 | 2. samtale med sagsbehandleren i Vejle Amt. |
| Nov./dec.-02 | Adoptionsforberedende kursus på Hotel- og kursuscenter Trinity, Fredericia. |
24-9-02
|
Godkendelse i fase 1. |
| 3-9-02 | Første samtale med sagsbehandleren i Vejle Amt. |
| 23-7-02 | Jeg sender adoptionsansøgningen til amtet. |
| 7-3-02 | Min veninde Birgitte nævner adoption som en mulighed for mig. |
Godkendelsesprocessen tog 9 måneder for mig. Jeg ved ikke, om
det er det almindelige, men jeg var heldig at komme på kursus ret
hurtigt efter, jeg blev godkendt i fase 1.
Fase 3 tog lidt tid, da jeg flyttede midt i det hele, og sagsbehandleren blev syg og kunne derfor ikke skrive rapporten til samrådet lige efter vores sidste samtale, hvorfor det også trak lidt ud med at få papirerne sendt videre til AC.
Fase 3 tog lidt tid, da jeg flyttede midt i det hele, og sagsbehandleren blev syg og kunne derfor ikke skrive rapporten til samrådet lige efter vores sidste samtale, hvorfor det også trak lidt ud med at få papirerne sendt videre til AC.
Rejsen
Jeg bestilte rejsen gennem FDM Travel/Viborg Rejser (Lars Smedegård). Tip-top service og kan kun anbefales!!
Rejseplanen så således ud:
23.04 afg.
07.35 Billund (Mærsk)
23.04 ank. 08.55 Stockholm Arlanda
23.04 afg. 11.25 Stockholm Arlanda (Ethiopian Airlines - ca. 45 minutters stop i Rom, hvor man venter i flyet)
23.04 ank. 22.00 Addis Abeba
23.04 ank. 08.55 Stockholm Arlanda
23.04 afg. 11.25 Stockholm Arlanda (Ethiopian Airlines - ca. 45 minutters stop i Rom, hvor man venter i flyet)
23.04 ank. 22.00 Addis Abeba
30.04 afg.
23.40 Addis Abeba (Ethiopian Airlines)
01.05 ank. 06.00 Frankfurt
01.05 afg. 09.55 Frankfurt (Mærsk)
01.05 ank. 11.10 Billund
01.05 ank. 06.00 Frankfurt
01.05 afg. 09.55 Frankfurt (Mærsk)
01.05 ank. 11.10 Billund
(Alle tider er lokaltider)
Pris :
Voksen
Grundpris kr. 5830,00
Skatter & afgifter kr. 473,00
I alt voksen kr. 6.303,00
Voksen
Grundpris kr. 5830,00
Skatter & afgifter kr. 473,00
I alt voksen kr. 6.303,00
Baby
Grundpris kr. 585,00
Skatter & afgifter kr. 136,00
I alt baby kr. 721,00
Grundpris kr. 585,00
Skatter & afgifter kr. 136,00
I alt baby kr. 721,00
Der tillægges EU
ansvarsforsikring kr. 18,- samt ekspeditionsgebyr kr. 100,- på denne
ordre.
Nogle har gode erfaringer med Ethiopian Airlines -
andre har ikke! På vores tur var der absolut intet at klage over: det
var gode fly, god service og en behagelig tur med rigelig mad og
forfriskninger. Der vises videofilm, og man får udleveret høretelefoner,
som skal afleveres igen inden landing. Der findes et lille udvalg af
toldfri varer ombord.
Til kufferten:
Anna var på dette tidspunkt 5½ måneder og var begyndt på at spise lidt fast føde, men efter anbefaling fra en erfaren adoptant, gav jeg hende kun flaske både i Etiopien og et par uger efter, vi kom hjem.
Jeg havde en bøtte NAN2 med, men da vi løb tør for dette sidst på ugen, var det ikke til at opdrive og vi købte derfor NAN1. Det viste sig, at hendes mave fungerede meget bedre på NAN1, så det er jeg fortsat med.
Anna var på dette tidspunkt 5½ måneder og var begyndt på at spise lidt fast føde, men efter anbefaling fra en erfaren adoptant, gav jeg hende kun flaske både i Etiopien og et par uger efter, vi kom hjem.
Jeg havde en bøtte NAN2 med, men da vi løb tør for dette sidst på ugen, var det ikke til at opdrive og vi købte derfor NAN1. Det viste sig, at hendes mave fungerede meget bedre på NAN1, så det er jeg fortsat med.
Efter at have studeret det nærmere, kan jeg se, at NAN1 er
modermælkserstatning og NAN2 en tilskudsblanding.
Bleer kan købes i Etiopien, men de er oftest parfumerede, så det kan
anbefales at have med hjemmefra.
Derudover havde jeg til Anna pakket:
-
1 sæt tøj til hver dag + ekstra bluser
-
3 natdragter
-
10 bodystockings
-
4 par strømper
-
2 jakker
-
2 kyser
-
10 stofbleer
-
10 savlesmække
-
6 sutteflasker (mindre kan næsten ikke gøre det!)
-
El-kogekande
-
Lift
-
Dyne
-
Babytæppe
-
Bæresele
-
Legetøj
-
1 stor + 1 lille pk. vådservietter
Jeg havde pakket både "let tøj" og varmt tøj til Anna,
men fik slet ikke brug for det varme. Til gengæld havde jeg ikke helt
nok af det lette, så jeg fik vasket på TDS Guesthouse. Tøjet blev
hentet på værelset, vasket, tørret udenfor på snoren, lagt sammen
og leveret på værelset igen. Man betaler for hvert stk. tøj! F.eks.
koster en stofble og et par babystrømper hver 1,50 kr. og en voksen
T-shirt 2,25 kr.
Om aftenen kunne det være køligt og blæsende, så da var det godt med en jakke og en kyse.
Liften eller en Voksipose er uundværlig til køreture og om aftenen, når man vil ud at spise uden at være afhængig af barnets sovetid. I øvrigt sov Anna i liften hele ugen, da der ikke var en babyseng. Om de findes på TDS, ved jeg ikke, men der var nu heller ikke meget plads til en seng mere!!
Om aftenen kunne det være køligt og blæsende, så da var det godt med en jakke og en kyse.
Liften eller en Voksipose er uundværlig til køreture og om aftenen, når man vil ud at spise uden at være afhængig af barnets sovetid. I øvrigt sov Anna i liften hele ugen, da der ikke var en babyseng. Om de findes på TDS, ved jeg ikke, men der var nu heller ikke meget plads til en seng mere!!
TDS Guesthouse:
Jeg boede på værelse nr. 5. Et pænt værelse med dobbeltseng, et skrivebord, en kommode, 2 sengeborde, et køleskab med et TV ovenpå, en lille gang med to trin op til badeværelset og egen terrasse. I gangen er et dobbeltskab med masser af bøjler!! Dejligt værelse, dog med støj fra en vandpumpe, fra hundeglam og fra en nærliggende moské.
TV'et havde ingen antenne, og jeg "nåede" ikke at få bedt om at få én sat op! Der er TV og video i opholdsstuen, men kun to etiopiske kanaler, hvilket er lidt pudsigt, for i receptionen kan de se flere engelske kanaler!!?
Jeg boede på værelse nr. 5. Et pænt værelse med dobbeltseng, et skrivebord, en kommode, 2 sengeborde, et køleskab med et TV ovenpå, en lille gang med to trin op til badeværelset og egen terrasse. I gangen er et dobbeltskab med masser af bøjler!! Dejligt værelse, dog med støj fra en vandpumpe, fra hundeglam og fra en nærliggende moské.
TV'et havde ingen antenne, og jeg "nåede" ikke at få bedt om at få én sat op! Der er TV og video i opholdsstuen, men kun to etiopiske kanaler, hvilket er lidt pudsigt, for i receptionen kan de se flere engelske kanaler!!?
TDS er meget hyggeligt og hjemligt med køkken til brug for gæster. Der
er mikroovn, gryder, bestik, service m.m. - man skal vaske op efter sig
selv. Det er også muligt at bestille både frokost og aftensmad til meget rimelige
priser. F.eks. koster en gang spaghetti med kødsovs 11,25 pr. person, og
der er rigeligt af det.
Morgenmad er inkluderet i værelsesprisen og det er lidt varierende, dog
mest toast med forskelligt tilbehør - det er tilladt at tage eget pålæg
med ned, hvis man ønsker lidt andet. Til måltiderne sidder man med de
øvrige gæster i spisestuen og får maden serveret, men kan formentlig
også få serveret på værelset, hvis man ønsker det.
Der er 6-7 stuepiger, som alle er meget glade for børn
og vil kysse og kramme dem hele tiden. Kun én af dem, Zufan, taler
engelsk - hun har fri om tirsdagen!
Øvrige ansatte er 2-3 receptionister samt 2-3 ældre vagtmænd.
Det er muligt at komme på Internettet fra TDS. Det koster 50 etiopiske
cent i minuttet med et 56k modem, men det fungerer ikke altid.
Ikke langt fra TDS ligger en Internet-café, hvor det er hurtigere og billigere
(30 cent pr. minut).
Der er rent og pænt på TDS med en rigtig rar atmosfære.
Jeg var utrolig glad for at bo der, da jeg følte mig tryg ved, at
stuepigerne kunne give mig råd i forhold til Anna og hjælpe mig lidt i
min usikkerhed, ligesom jeg godt kunne lide den afslappede og hjemlige
atmosfære. Det er et sikkert sted at bo, da porten altid er lukket og
vagtmændene er der vist døgnet rundt!
Der kan ikke betales med Visa på TDS, men de tager imod
både dollars og birr.
Terefe Konde
Terefe er taxachauffør og meget benyttet af danske og enkelte norske adoptanter. Vi kørte med ham hver dag og var meget glade for at bruge ham, da han var pålidelig, punktlig, meget hjælpsom og beleven.
Terefe er taxachauffør og meget benyttet af danske og enkelte norske adoptanter. Vi kørte med ham hver dag og var meget glade for at bruge ham, da han var pålidelig, punktlig, meget hjælpsom og beleven.
Han er dog lidt af en "krejler" og er efter sigende
dyrere end andre taxachauffører. Han var også lynhurtig til at arrangere
længere ture for os i en lejet bil (en gammel hollandsk Toyota) og da vi
en dag aflyste aftenen før, måtte vi betale det halve af, hvad lejen kostede...??
Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale ham og hvis jeg kommer derned igen, vil jeg sikkert også bruge ham.
Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale ham og hvis jeg kommer derned igen, vil jeg sikkert også bruge ham.
Vi blev inviteret hjem til Terefe og familien, hvor vi
fik injera og oplevede den traditionelle kaffeceremoni.
Gaver
Jeg syntes, det var utrolig svært at købe gaver til mennesker, man overhovedet ikke kender, så jeg fulgte AC's råd og havde kuglepenne og lightere til vagtmændene på TDS, men det føltes lidt "fladt" at give dem! Stuepigerne og receptionisterne fik nogle neglelak og læbestifter i forskellige farver og fordelte dem selv imellem sig (jeg tror, de foretrækker stærke farver!).
Til AC's Childrens Home havde jeg 5 par nylonstrømper og 5 deodoranter til kvinder og 2 deodoranter til mænd, da der også her er vagtmænd. Til børnene havde jeg kiks i sjove figurer og sæbebobler. Posen med gaver blev modtaget med tak af Mrs. Almaz, men jeg så ikke, at de blev fordelt!
Jeg syntes, det var utrolig svært at købe gaver til mennesker, man overhovedet ikke kender, så jeg fulgte AC's råd og havde kuglepenne og lightere til vagtmændene på TDS, men det føltes lidt "fladt" at give dem! Stuepigerne og receptionisterne fik nogle neglelak og læbestifter i forskellige farver og fordelte dem selv imellem sig (jeg tror, de foretrækker stærke farver!).
Til AC's Childrens Home havde jeg 5 par nylonstrømper og 5 deodoranter til kvinder og 2 deodoranter til mænd, da der også her er vagtmænd. Til børnene havde jeg kiks i sjove figurer og sæbebobler. Posen med gaver blev modtaget med tak af Mrs. Almaz, men jeg så ikke, at de blev fordelt!
Til Kebebe Tsehay havde jeg en kæmpestor taske med tøj og legetøj. Efter
at have været der tror jeg, de statslige børnehjem også gerne vil
modtage sutteflasker, mad, bleer (både stofbleer og almindelige i flere
størrelser), sæbebobler, kiks og andre ting til lidt større børn.
Hvis man vil have en lille gave med til Terefe vil noget "kitsch" til hans taxa sikkert være et hit. Den er godt pyntet i forvejen, men han kan nok stoppe mere ind!!
Hvis man vil have en lille gave med til Terefe vil noget "kitsch" til hans taxa sikkert være et hit. Den er godt pyntet i forvejen, men han kan nok stoppe mere ind!!
Økonomi
Det kan være lidt
ømtåleligt at tale om penge i denne forbindelse, men ikke desto
mindre er det et faktum, at det koster mange penge at adoptere.
Og det kan især virke uoverskueligt for enlige, som jo selv må
trække hele læsset!
Jeg har tjent ekstra ved at tage flere aften- og nattevagter. Derudover har jeg haft et ekstra arbejde på ca. 10 timer i ugen. Det har været hårdt mange gange undervejs, men var det hele værd - det er fedt at have pengene klar, når regningerne skal betales !!
Det er
vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er barnet, som koster
pengene, men at det simpelthen er omkostningerne ved at
adoptere. Du kan se nærmere om, hvad pengene går til, ved at
studere f.eks. AC's side om gebyrer.
| Lægeerklæring til brug ved ansøgning |
420,- kr.
|
| Adoptionsforberedende kursus |
1.500,- kr.
|
| Tilmelding AC Børnehjælp |
3.300,- kr.
|
| Til Notarius Publicus | 300,- kr. |
| 2. gebyrrate til AC | 22.600,- kr. |
| Vaccinationer (Gul feber og Hepatitis A) | 470,- kr. |
| 3. gebyrrate til AC | 47.800,- kr. |
| Flybilletter for 1 voksen + 1 barn | 7165,- kr. |
| Gaver til børnehjem m.fl. | 224,- kr. |
| Værelse nr. 5 på TDS Guesthouse - 8 nætter - inkl. morgenmad | ca. 2100,- kr. |
| 5 øvrige måltider for to personer på TDS | 127,- kr. |
| Tøjvask - betales pr. stk. (f.eks. 1 stofble 1,50 kr.) i alt 24 stk. tøj | 45,- kr. |
| Drikkevarer på TDS (f.eks. 1 etiopisk Bati-øl 5,25 kr.) | 68,- kr. |
| Diverse på rejsen (taxa, mad, lidt souvenirs m.m.) | ca. 2150,- kr. |
| 88.269,- kr. | |
| Herfra skal trækkes statens adoptionstilskud | 39.429,- kr. |
| I alt | 48.840,- kr. |
Abonner på:
Opslag (Atom)